Renden i Allinge
Renden i Allinge er et skønt dyk, især for nye dykkere, men også et sted erfarne dykkere kan få glæde af. Undervandsruten går gennem en cirka 50 meter lang slugt med relativt stejle sider, hvor bunden skifter mellem sten, klippe og sand.
Området er overskueligt under vand og bruges derfor ofte til introduktionsdyk og kursusdyk. Selve adgangen kan dog være lidt krævende, fordi udstyr skal bæres ned over klipperne, så turen skal planlægges roligt og med respekt for forholdene.
Tæt på Allinge
På land ligger området tæt ved Allinge Røgeri, toiletter, legeplads og kort afstand til Allinge by. Det gør stedet praktisk til en guidet tur, hvor resten af dagen også gerne må have lidt Bornholm-stemning.
- Kystdyk ved Allinge
- Cirka 50 meter lang slugt
- Op til ca. 13 meter
- Godt til introduktion, kursus og roligt naturdyk